
I cirklen er hele dig velkommen. Vi holder rum for hinanden. Du er inviteret ind i en tilstand af nærvær, hvor vi bevidner kærligt og objektivt det, der ER.
I cirklen øver vi os i at sætte ord på det, der fylder i os lige nu, både i kroppen, tankerne og følelserne. Vi er lyttet til uden fordømmelser eller afbrydelser. På den måde er vi holdt i nuet og transformerende processer kan finde sted.
Fuldmånecirkler
I takt med månens cyklus, mødes vi en gang om måneden omkring bålet for at dele det, vi har på hjertet og evt. arbejde med et tema som er forskelligt fra gang til gang. Der sker noget helt magisk, når kvinder samles og deler deres lys og deres mørke i et trygt og ligeværdigt rum.
Cirklen åbner dørene op 2 gange om året, typisk i januar og i august. Kontakt mig, hvis det kaldet på dig. Vi mødes året rundt i en bålhytte eller ude i naturen ved Tappernøje, Sydsjælland.
Cirkel i din have
Saml en gruppe kvinder, tænd bålet og hengiv jer til en aften med max nærvær, ro og hjertevarme. Jeg holder rummet for jer, så I kan opleve jer selv og hinanden på en ny (og dybere) måde.
Hvis du gerne vil lægge hus eller have til en cirkel, er du velkommen til at kontakte mig så vi kan finde ud af alt det praktiske.
En cirkel kan bestå af et enkelt møde eller blive til et forløb, det bestemmer du/I.